Vil du fakturere dine kunder via EAN, så følg denne guide.
Hvad er EAN?
EAN gør det muligt for virksomheder og offentlige institutioner at sende og modtage fakturaer elektronisk i et standardiseret format. Det er et krav, hvis du handler med det offentlige, og mange større virksomheder kræver det også.
Hvordan understøtter Likvido EAN?
Likvido understøtter to typer EAN:
Udsendelse af EAN-faktura.
Udsendelse af EAN-rykker (avanceret, kræver opsætning i NemHandel).
Vi anbefaler som udgangspunkt kun at udsende EAN-faktura. Det er typisk mere effektivt at rykke en specifik kontaktperson på e-mail, end at sende en påmindelse via EAN, når en faktura går over forfald.
For at EAN virker, skal din kunde have et EAN-nummer. Du kan enten lægge det på i regnskabsprogrammet (og lade Likvido læse det automatisk), eller lægge det på direkte i Likvido (hvis du ikke har en integration).
Opsætning af EAN
Gå til Indstillinger → EAN:
Her finder du flere indstillinger.
Indstillinger for EAN-fakturaer
Send EAN-faktura og rykkere. Aktiverer eller deaktiverer EAN på kontoen. Er den deaktiveret, bruger Likvido aldrig EAN-faktura.
Send e-mails og SMS? Bestemmer, om du også vil bruge e-mail og SMS som kommunikationskanaler ved siden af EAN. Aktivér, hvis du f.eks. ønsker en e-mail til kontaktpersonen samtidig med EAN-fakturaen.
Indstillinger for EAN-rykkere
Før Likvido kan udsende EAN-rykkere, skal din virksomhed være oprettet i NemHandel. Se NemHandels vejledning for, hvordan du opretter dig.
Vigtigt: Likvidos medarbejdere er ikke oplært i NemHandel, EAN-numre eller den tekniske opsætning. Skal du have hjælp, så kontakt en leverandør, der kan hjælpe med opsætningen, eller den leverandør, der har givet dig dit EAN-nummer.
Når din virksomhed er oprettet i NemHandel, aktiverer du EAN-rykkere ved at udfylde de to felter:
Herefter sendes Rykker 1 og Rykker 2 som EAN-rykker i stedet for som faktura. De venlige påmindelser sendes stadig via den normale kommunikationskanal (typisk e-mail).
Hvordan ved jeg, om der er sendt en EAN-faktura?
Tjek tidslinjen på fakturaen. Den viser, om der er sendt en EAN-faktura eller -rykker.


