Spring videre til hovedindholdet
Momsfritaget virksomhed
Opdateret for over 8 måneder siden

Momsfritagelse betyder, at en virksomhed eller organisation ikke er forpligtet til at opkræve moms på deres salg og ligeledes ikke kan fratrække moms på deres køb. Denne status gælder typisk for visse typer organisationer og aktiviteter, hvoraf nogle kan inkludere:

  • Sundhedssektoren, f.eks. tandlæger og fysioterapeuter

  • Uddannelsesinstitutioner

  • Visse finansielle tjenesteydelser

  • Non-profit organisationer

Hvordan Momsfritagelse Påvirker Din Inkassosag hos Likvido

Når din virksomhed er momsfritaget, så vil du ikke modtage faktura fra Likvido ifb. med opkrævning af moms. Dette er modsat "normale kunder" som ikke er momsfritaget, hvor selve momsen opkræves i selve udbetalingen, og den opkrævede moms modtaget på en faktura der kan indberettes til næste momsafregning.

Forskellen er, at Likvido pålægger moms på inkassobeløbet overfor dine debitorer. Du kan se en oversigt over alle gebyrer her. Likvido kan ikke pålægge moms på de øvrige gebyrer, men på selve inkassobeløbet vil debitor skulle betale 25% ekstra pga. momsen.

Ændringer i Inkassoflowet for Momsfritagede Kunder

For at sikre, at vores momsfritagede kunder forstår, hvordan deres status påvirker inkassoprocessen, skitserer vi her et typisk flow for en inkassosag, både for momsfritagede og ikke-momsfritagede kunder.

Normalt Flow for Kunder Underlagt Moms

Forestil dig, at din virksomhed har en udestående faktura på 5.000 DKK. Hos Likvido tilføjer vi 1.000 DKK i inkassogebyrer til denne sag. Det betyder, at den samlede betaling fra din debitor bliver 6.000 DKK. Af de 6.000 DKK, opkræver Likvido 1.000 DKK i gebyrer (ekskl. moms), hvilket efter moms bliver til 1.250 DKK. Din udbetaling vil derfor være 4.750 DKK, og du vil modtage en faktura for den moms, vi har opkrævet, som du kan fratrække i din næste momsafregning. Effektivt betyder det, at du får det fulde beløb på 5.000 DKK.

Flow for Momsfritagede Kunder

Nu antager vi, at du er en momsfritaget kunde med den samme udestående faktura på 5.000 DKK. I dette tilfælde vil Likvido stadig tilføje 1.000 DKK i inkassogebyrer, men her kommer den store forskel: Da du er momsfritaget, skal inkassogebyret inkludere moms, hvilket bringer det samlede gebyr op på 1.250 DKK. Det betyder, at debitor skal betale 6.250 DKK. Hele dette beløb går til at dække både hovedstolen og gebyrerne, hvorved du modtager det fulde beløb på 5.000 DKK direkte. Likvido opkræver 1.250 DKK i gebyrer, men sender ikke en faktura for moms til dig, da din status som momsfritaget betyder, at vi håndterer momsen anderledes for at sikre, at du modtager det fulde udestående beløb.

Hvordan Tjekker Du Dine Indstillinger?

For at sikre, at din konto er korrekt indstillet til din momsmæssige status, følg disse trin:


Gå til Menu --> Indstillinger --> Stamoplysninger:

Besvarede dette dit spørgsmål?