Spring videre til hovedindholdet

Logik for automatisk lukning af faktura

Forklarer hvornår Likvido automatisk lukker en faktura, og hvad der gælder for inkasso og e-conomic.

Hvis du har udsendt en faktura gennem Likvido via en integration med dit regnskabsprogram, vil Likvido automatisk afslutte fakturaen, når den lukkes i regnskabsprogrammet.

Det vil sige: laver du en fuld kreditnota eller registrerer en betaling, der dækker hele beløbet, stopper Likvido automatisk fakturaen, så der ikke rykkes yderligere.

Faktura/rykker vs inkasso

Automatisk lukning gælder for faktura- og rykkerflow, samt international inddrivelse (som teknisk set er et forlænget rykkerflow for udenlandske debitorer).

Hvis en sag er overgået til dansk inkasso, lukker Likvido den IKKE automatisk. Du skal manuelt ind og afslutte inkassosagen i Likvido.

Særligt om automatisk lukning i e-conomic

E-conomic er lidt mere kompliceret, fordi man kan lave krediteringer på både faktura- og kundeniveau.

For at undgå at der rykkes for beløb, der reelt er betalt, lukker Likvido automatisk en faktura, når det resterende beløb er ubetydeligt — f.eks. ved en mindre afrundingsdifference.

Likvido afslutter en faktura, hvis:

  • Fakturaens udestående beløb er ubetydeligt.

  • Kundens samlede udestående balance er 0 DKK eller derunder.

Besvarede dette dit spørgsmål?