Opretter du løbende inkassosager, vil du opleve, at Likvido nogle gange sammenfletter dem til én sag. Du kan se det på sagsnummeret.
Et almindeligt sagsnummer er formateret som kundenummer-fakturanummer, f.eks. 5505-12502. Her er 5505 dit kundenummer hos Likvido og 12502 dit fakturanummer.
Når sager sammenflettes, bliver sagsnummeret i stedet et 6-cifret tal, f.eks. 143612.
Hvornår sammenfletter Likvido mine sager?
Det kan ske på to måder:
Automatisk ved oprettelse. Din konto kan være sat op til at forsøge at sammenflette nye sager automatisk. Det er slået fra som udgangspunkt.
Manuelt af en medarbejder. En medarbejder hos Likvido sammenfletter løbende sager efter behov, typisk når en sag tages til fogedretten, eller når debitor ønsker at indgå en afdragsordning.
Kan jeg bede Likvido om at sammenflette mine sager?
Ja. Kontakt os og oplys de sager, du gerne vil have sammenflettet.
Undtagelser for sammenfletning
Der er en række situationer, hvor sager ikke kan sammenflettes:
Sager i forskellige flows. Har du f.eks. én sag i udenretlig inkasso og én i overvågning, kan de ikke sammenflettes. Sagerne skal være i samme flow.
Sager, der ikke er overgået til inkasso. Sager i et rykkerflow kan ikke sammenflettes. De skal først overdrages til inkasso. Skriv til os, hvis du ønsker det.
Sager med fundament. Hvis vi har modtaget fundament (f.eks. en underskrevet afdragsordning eller selvskyldnererklæring), kan vi ikke sammenflette sagen. Sager med fundament behandles meget forskelligt.
Sager i fogedretten. Når en sag er afsendt til fogedretten, kan den ikke længere sammenflettes med andre sager.
