Som beskrevet i Hvad er en indsigelse? kan en debitor altid fremlægge en indsigelse imod et krav.
Vurderer Likvido en indsigelse som væsentlig, skal sagen fortsætte i retten. Eksempler på væsentlige indsigelser:
Der er en reel tvist, ikke bare ubegrundet brok.
En indsigelse, debitor fastholder også efter, at vi har behandlet den.
Som tommelfingerregel: er der tvivl om, hvorvidt en indsigelse er væsentlig, så er den det typisk. I de tilfælde må Likvido ikke selv fortsætte sagen, og vi kan ikke føre den i retten på dine vegne.
Likvidos løsning: samarbejde med SmallClaims
Likvido har et partnerskab med SmallClaims, en specialist i småsagsprocessen. SmallClaims håndterer sager under 50.000 DKK, der kræver en retssag for at opnå afgørelse.
Sådan fungerer det
Automatisk overførsel. Sager, der afsluttes med konklusionen kræver retssag og har en hovedstol under 50.000 DKK, sendes automatisk til SmallClaims.
Tilbud fra SmallClaims. Inden for en måned vender SmallClaims tilbage med et tilbud. Det består af en fast retsudgift på 500 DKK og en no-cure-no-pay aftale på en procentdel af hovedstolen.
Hvad er ikke dækket
Sager over 50.000 DKK. Disse er ikke en del af SmallClaims-flowet og kræver separat juridisk bistand. Likvido kan ikke hjælpe direkte.
Sager med indsigelser fra før 25. marts 2024. Disse er heller ikke en del af det automatiske flow. Du kan dog skrive direkte til [email protected] — så hjælper de jer videre.
