Spring videre til hovedindholdet

Hvad er en indsigelse?

Forklarer hvad en indsigelse er i inkasso: hvad sker der når din debitor bestrider kravet, og hvad Likvido gør herefter.

Har du en aktiv inkassosag mod en kunde, og vi endnu ikke har opnået fundament, kan kunden gøre indsigelse mod dit krav.

En indsigelse er en tilkendegivelse fra debitor om, at de er uenige i kravet og ikke ønsker at betale.

Som inkassobureau har vi pligt til at pause sagen ved modtagelse af en indsigelse. Herefter beder vi typisk om yderligere dokumentation for kravet.

I Danmark skelner vi mellem to typer indsigelser:

  • Simpel indsigelse: Kan behandles og afgøres direkte på baggrund af modtaget information.

  • Væsentlig indsigelse: Kræver juridisk bistand og kan ikke afgøres af os alene. Den skal afgøres gennem en retssag.

Selv hvis du som klient har ret, og debitor gentagne gange gør indsigelse og nægter at betale, kan vi ikke gennemtvinge en betaling. I den situation skal der opnås fundament — typisk ved at stævne debitor og køre en retssag via Civilretten.

Hvad sker der, mens en sag har indsigelse?

Når en sag har en aktiv indsigelse, sættes den på pause. Der udsendes ikke e-mails, sms'er eller breve, og der pålægges ikke gebyrer eller renter, før indsigelsen er besvaret.

Du som klient har 28 dage til at besvare indsigelsen og fremsende den ønskede dokumentation. Svarer du ikke inden fristen, lukker Likvido sagen. Genåbning beror på en individuel vurdering.

Hvor lang tid tager det at behandle en indsigelse?

Likvido gennemgår og vurderer indsigelser mindst én gang om ugen. Vi behandler de sager, hvor al nødvendig dokumentation er modtaget. Mangler vi detaljer, kontakter vi dig.

Besvarede dette dit spørgsmål?