Spring videre til hovedindholdet

Hvad betyder det når faktura er "Inaktiv"?

Forklarer hvad inaktiv faktura-status betyder, de typiske årsager og hvad du skal gøre.

Når du bruger Likvido til at udsende fakturaer, rykkere eller inkasso, kan dine sager have én af følgende statusser:

  • Aktiv: Sagen kører som den skal — du behøver ikke gøre noget.

  • Inaktiv: Sagen kører ikke og afventer typisk din reaktion.

  • Afsluttet: Sagen er afsluttet, og der er ingen aktiv kommunikation.

Under fakturaoversigten kan du filtrere på disse statusser:

Hvorfor er en faktura inaktiv?

Der kan være flere årsager. De mest typiske er nedenfor.

Fakturaen eller sagen er pauset

En sag kan være pauset, fordi:

  • Du har selv pauset fakturaen.

  • Du har bedt en medarbejder hos Likvido om at pause fakturaen.

  • Du har ingen kampagne, der matcher fakturaen.

  • E-mail eller EAN er ikke kommet frem til modtageren.

Gå ind på fakturaen for at løse det.

Manglende reaktion på en opgave

Likvido opretter automatisk opgaver, hvis en sag mangler opmærksomhed. Det sker typisk, når en faktura går fra fakturaflow → rykkerflow, eller fra rykkerflow → inkasso.

Læs mere om Likvidos opgaveliste.

Forkerte eller manglende informationer

Mangler en sag afgørende informationer, så kommunikationen ikke kan nå frem til kunden, stopper Likvido automatisk al kommunikation og opretter en opgave. Sagen genoptages, så snart opgaven er løst og informationerne er tilføjet.

Behandling af indsigelse (inkassoprocessen)

Er en faktura nået til inkasso, og kunden gør indsigelse, kræver det behandling af vores personale. Mens behandlingen står på, er sagen inaktiv.

Besvarede dette dit spørgsmål?