Likvido modtager som udgangspunkt alle indbetalinger på Likvidos konto. Sager kan betales via følgende (Betalingsservice kan kun bruges af debitorer, der har en afdragsordning på en inkassosag - almindelige fakturaer og rykkere kan ikke tilmeldes Betalingsservice):
Bankoverførsel (med en FIK-betaling, som betales som "Regning" i netbanken)
Kreditkort
Betalingsservice
Note: Du kan undgå, at kunders bankoverførsler går direkte til Likvido ved at opsætte FIK gennem egen konto. Det har vi en guide til her.
Bemærk:
Opsætningen gælder kun bankoverførsler i faktura- og rykkerflow.
Kreditkortbetalinger går altid gennem Likvido, medmindre kreditkort er fjernet fra kontoen.
I inkasso går alle indbetalinger altid gennem Likvido.
Din udbetalingskonto
Vi kan kun udbetale til en godkendt dansk bankkonto.
Gå til "Indstillinger → Udbetalinger".
Indtast registrerings- og kontonummer.
Upload et dokument fra din bank, der viser firmanavn og kontonummer.
Vi godkender kontoen manuelt. Indtil kontoen er godkendt, sender vi ingen rykkere. Kun administratorer kan se og ændre bankoplysningerne. Læs mere
Hvor hurtigt får jeg udbetalt penge?
Det afhænger af betalingsmetoden.
Bankoverførsel — 2 hverdage
Hverdag 0: Kunde overfører beløb til Likvido.
Hverdag 1: Likvido registrerer betalingen og lægger den til udbetaling.
Hverdag 2: Beløbet modtages.
Kreditkort — 5 hverdage
Hverdag 0: Kunden betaler med kreditkort.
Hverdag 4: Stripe (vores kortleverandør) udbetaler til Likvido, som straks udbetaler til dig.
Hverdag 5: Beløbet modtages.
Betalingsservice (kun afdragsordninger i inkasso) — 9 hverdage
Hverdag 0: Beløbet trækkes fra kundens bankkonto. Betalingsservice trækkes én gang om måneden, omkring den 20.
Hverdag 8: Kunden kan ikke længere tilbagekalde beløbet. Likvido udbetaler.
Hverdag 9: Beløbet modtages.
Undtagelser
Forkert betalingsinformation: Hvis kunden har brugt forkert FIK-kode, eller der er tvivl om betalingens rigtighed, behandles den manuelt af et menneske hos Likvido. Det kan give længere behandlingstid. Kontakt os, hvis du mangler en betaling og har modtaget dokumentation for indbetalingen.
Internationale betalinger: Disse har længere behandlingstid, da de modtages manuelt og ikke har en FIK-kode.
Note om midler på Likvidos konti
Likvido hverken kan eller må bruge indbetalinger i egen drift. I inkassoprocessen stiller vi desuden en bankgaranti, der matcher det maksimale beløb på kontoen — derfor tømmer vi kontoen så hurtigt som muligt.
Udbetalingslogik
Under faktura- og rykkerflow: Du modtager altid dine penge først. Vi fortsætter med at rykke på sagen, indtil hele hovedstolen er betalt.
Hvis kunden betaler hovedstol + gebyrer, går gebyrerne til Likvidos driftskonto.
Hvis kunden kun betaler hovedstolen (uden gebyrer), lukkes sagen som regel automatisk. Har du valgt, at gebyrerne også skal betales, før sagen lukkes, fortsætter sagen.
Under inkasso eller international inddrivelse (sidstnævnte er et forlænget rykkerflow for udenlandske debitorer): Udbetalingslogikken er forskellig — Likvido dækker honoraret og omkostningerne først, og dit udlæg refunderes først, når hele kravet er inddrevet. Se Forklaring af udbetalingslogik: Prioritering af udbetalinger i inkassosager.
