Opgavelisten i Likvido kan deles på tværs af medarbejdere — f.eks. en leder, der tildeler debitorstyringsopgaver til sit team, eller et team, hvor forskellige medarbejdere løser forskellige opgavetyper.
Når en opgave oprettes eller redigeres, kan du tildele en ansvarlig medarbejder. Se Opgaveliste og typer af opgaver i Likvido for, hvordan du tildeler en opgave.
Hvad sker der, når en opgave tildeles?
Når en opgave tildeles, sender Likvido en e-mail til medarbejderen. Medarbejderen kan klikke direkte fra e-mailen og se hele opgaven.
Opgaven fremgår derudover på medarbejderens egen opgaveliste, og den er med i den ugentlige oversigt over uløste opgaver, Likvido sender ud.
Hvad sker der, når en opgave løses?
Når en opgave løses — automatisk eller ved manuel markering — sender Likvido en e-mail til den, der senest tildelte opgaven. Hvis ansvaret er flyttet flere gange, er det den seneste tildeler, der får beskeden.
Jeg får ikke nogen af de her e-mails
Tjek dine e-mailnotifikationer — det mest almindelige er, at de er deaktiveret. Virker det stadig ikke, så kontakt os.
