Relateret artikel: Denne artikel drejer sig om flere modtagere på samme kunde ved faktura- og rykkerudsendelser gennem regnskabsprogrammet. Hvis du ønsker at opsætte en fast CC eller BCC modtager på alle dine udsendelser, så kan du læse mere om det her.
Likvido læser løbende data fra regnskabsprogrammet, inklusiv e-mails på alle dine kunder. Derudover, så understøtter Likvido at læse flere e-mails på samme kunde. Har du tilføjet mere end én e-mailmodtager på en kunde i dit regnskabsprogram, bliver alle læst ind i Likvido og vist på kundens side.
Nedenfor kan du se præcist, hvilke felter du skal bruge i dit regnskabsprogram for at tilføje flere modtagere der.
Ved den næste synkronisering læser Likvido e-mailfeltet og tilføjer den første adresse som Primær e-mail. De øvrige tilføjes som Andre modtagere. Se Flere modtagere på faktura- og rykkereudsendelser for forskellen på de to.
Hvis du ønsker at redigere modtagerne efterfølgende, kan du gøre det:
I regnskabsprogrammet, og det vil blive læst af Likvido ved den næste synkronisering (inden for to timer)
Direkte på kundens side i Likvido
Gennemgang af de enkelte regnskabsprogrammer
Flere e-mail modtagere i e-conomic
Du kan tilføje flere modtagere på en kunde ved at tilføje flere e-mailadresser i e-mailfeltet, adskilt af mellemrum:
Dette er det eneste e-mailfelt, Likvido læser fra e-conomic. E-mails under kontaktpersoner læses ikke.
Flere e-mail modtagere i Dinero
Du kan tilføje flere modtagere på en kunde (kontakt) ved at tilføje flere e-mailadresser i e-mailfeltet, adskilt af kommaer:
Flere e-mail modtagere i Billy
Du kan oprette nye kunder eller redigere eksisterende og tilføje flere "kontaktpersoner" på dem, hver med deres egen e-mailadresse (kun én pr. felt):



