Spring videre til hovedindholdet

Hvordan skal leveringsstatus, åbninger og kliks læses på tidslinjen?

Forklarer hvad leveringsstatus, åbninger og kliks på tidslinjen faktisk betyder og hvad der er usikkert.

På fakturasiden finder du dette element under tidslinjen:

Elementet viser, hvad der er sendt til kunden, og om det er modtaget. Der er dog en række begrænsninger ved funktionen — denne artikel gennemgår, hvad tallene rent faktisk betyder.

Leveringsstatus

Når Likvido sender en e-mail til dine kunder, bruger vi vores e-mail-leverandør (Mandrill/Mailchimp) til afsendelsen. Afsendelsen kan have to udfald:

  1. E-mailen er modtaget. Modtagerens e-mailsystem (f.eks. Gmail eller en egen e-mailserver) har kvitteret for, at e-mailen er modtaget. Det betyder ikke, at e-mailen er læst, eller at den ikke er markeret som spam — kun at modtagersystemet har accepteret den.

  2. E-mailen er bounced. E-mailen er ikke kommet frem. Årsager kan være en ugyldig adresse (permanent), at der ikke er plads på modtagerens konto, eller at modtagersystemet er ude af drift (de sidste to er midlertidige).

En henvendelse vi regelmæssigt får: "Når vi sender en e-mail, virker det — men I siger, at e-mailen er bounced." Det sker typisk ved midlertidige problemer hos kundens e-mailserver. Det ses sjældent hos Gmail/Hotmail, men oftere ved egne e-mailservere.

Åbninger

Selvom der står Modtaget på leveringen, betyder det ikke, at kunden har åbnet e-mailen — den kan være landet i en spam-mappe.

Åbninger tæller hver gang e-mailen åbnes.

Ikke alle e-mailklienter tillader, at vi kan se åbninger. E-mails kan derfor sagtens være åbnet uden, at Likvido kan måle det.

Kliks

Kliks kan du stole på. Alle links i udsendelser går gennem et system, der måler klik. Derfor kan du se "0 åbninger" og samtidig kliks — fordi åbninger ikke altid kan måles, men kliks kan.

Besvarede dette dit spørgsmål?