I Likvido kan du sende rykkere på to måder:
Fakturabaserede rykkere (standard): Rykkere kører på én bestemt faktura ad gangen.
Kundebaserede rykkere: Rykkere kører på kunden og kundens samlede udestående balance. Rykkere henviser altså ikke til en enkelt faktura, men til kundens udestående.
Denne guide viser, hvordan du migrerer fra fakturabaserede til kundebaserede rykkere via migrationsguiden i Likvido.
Forudsætninger (før du kan komme i gang)
For at kunne migrere skal følgende være opfyldt:
Du bruger e-conomic
Kundebaserede rykkere understøttes kun til e-conomic.Din konto skal have funktionen aktiveret
Det kræver, at din aftale indeholder funktionen, og at Likvido aktiverer den manuelt.
Skriv til [email protected], hvis du vil have den aktiveret.Du skal have sat en Generel startdato (anbefalet / kræves for aktivering)
Gå til: Indstillinger → Påmindelser og rykkere
Find feltet: “Udsend kun påmindelser og rykkere efter denne faktureringsdato” og gem en dato.
(Bemærk: Datoen afgør, hvilke kunder der inkluderes i rykkerkampagner – kun kunder med mindst én ny postering efter denne dato vil modtage rykkere. Selve rykkerbeløbet påvirkes dog ikke af datoen: Har kunden ældre gæld, vil den stadig være inkluderet i rykkerbeløbet)
Sådan finder du migrationsguiden
Gå til: Indstillinger → Påmindelser og rykkere
Når funktionen er aktiveret på din konto, ser du et afsnit med “Migrér til kundebaserede rykkere” og en Migrationsguide med 3 trin:
Start migrering
Gennemgå kampagner
Bekræft
Guiden kan foldes ud/ind, og du kan også åbne migreringsguiden via linket i toppen.
Trin 1: Start migrering
Klik på Start migrering.
Det sker der:
Likvido opretter kundebaserede kampagner som Kladde (typisk en til DK og en til udlandet).
Dine nuværende fakturabaserede kampagner fortsætter som normalt imens.
Du er nu i gang med migreringen, og guiden får status “I gang”.
Trin 2: Gennemgå kampagner
Her skal du gennemgå de nye kundebaserede kampagner (Kladde) og rette dem til, så de passer til din måde at rykke på.
Du kan fx:
ændre regler (hvem kampagnen gælder for)
ændre tekst i dine rykkere
ændre timing og trin i kampagnen
Vigtigt i dette trin:
De nye kundebaserede kampagner er Kladde → der bliver ikke sendt noget endnu.
Dine fakturabaserede kampagner er stadig synlige og kan køre, men under migreringen vil de være låst for redigering (du kan ikke frit oprette/redigere dem).
Opretter du en ny kampagne i denne periode, vil den være kundebaseret (og typisk også Kladde).
Hvis du vil fortryde i trin 2
Klik på Afbryd migrering.
Det sker der:
Alle kundebaserede kladder, som migreringen har oprettet, bliver slettet.
Redigering af fakturabaserede kampagner bliver åbnet igen.
Guiden går tilbage til status “Ikke startet”.
Trin 3: Bekræft og aktivér
Når du er klar, skal du i trin 3 sætte flueben i bekræftelserne og klikke Bekræft og aktivér.
Du kan først aktivere, når:
alle bekræftelsesfelter er markeret
din Generelle startdato findes (fra Indstillinger)
Når du klikker “Bekræft og aktivér”, sker følgende
Alle fakturabaserede kampagner sættes på Kladde, og deres flows stopper
Hvis en faktura allerede var i gang i et rykkerflow, stopper det.
Opgaver, gebyrer og pauser ryddes på de berørte fakturaer
Eventuelle rykkergebyrer fra de gamle flows fjernes/ryddes.
Opgaver (to-do’s) relateret til de gamle flows fjernes.
Pauser på fakturaer ryddes.
De kundebaserede kampagner aktiveres
Kampagnerne skifter til Aktiv, og rykkere kører nu på kundens balance.
Rykkere starter “forfra” i den nye model
Kunder bliver startet i trin 1 i de kundebaserede kampagner, når:
de opfylder kampagnens regler, og
de ligger efter jeres Generelle startdato.
Når det er gennemført, får guiden status “Fuldført”.
Efter migrering: Hvad bør du tjekke?
Gå listen over dine kampagner igennem og bekræft at de kundebaserede er Aktiv.
Åbn en kampagne og tjek at reglerne passer (fx kundetype, land, kundegruppe i e-conomic osv.).
Læs dine rykkerskabeloner igennem og sikre, at teksten giver mening for balance (ikke enkelt-faktura).
Kan jeg gå tilbage til fakturabaserede rykkere?
Ja – men vigtigt:
Hvis du migrerer tilbage, starter det som en ny migrering.
Likvido kan ikke genskabe eller fortsætte de gamle flows, præcis som de var før.
Du skal derfor forvente, at det bliver et nyt “start fra bunden” for rykkeforløb.
Ofte stillede spørgsmål
Sender Likvido noget under migreringen (trin 1–2)?
Nej. De kundebaserede kampagner oprettes som Kladde, og der sendes ikke kundebaserede rykkere, før du trykker Bekræft og aktivér.
Hvad sker der med fakturaer, der allerede er i gang i et rykkerflow?
Når du aktiverer, stopper de fakturabaserede flows, og rykkere kører fremover på kundens balance i de kundebaserede kampagner.
Jeg kan ikke se migrationsguiden – hvorfor?
Det skyldes næsten altid, at:
du ikke bruger e-conomic, eller
funktionen ikke er aktiveret på din konto endnu.
Skriv til [email protected], så hjælper vi.
Kan jeg afbryde migreringen?
Ja. Klik Afbryd migrering i guiden, så bliver de kundebaserede kladder slettet, og du er tilbage på fakturabaserede kampagner som før.
