I Likvido kan du tilpasse dine rykkerkampagner for at sikre, at dine kunder modtager de rette påmindelser på det rigtige tidspunkt. Denne guide viser dig, hvordan du administrerer og redigerer dine rykkerkampagner.
Foretrækker du video? Så har vi lavet en 5 minutters introduktion til hvordan du administrerer kampagner i Likvido:
Adgang til dine rykkerkampagner
For at se og redigere dine rykkerkampagner skal du navigere til:
Indstillinger → Påmindelser og rykkere
Oversigt over dine kampagner
På kampagnesiden kan du se alle dine eksisterende rykkerkampagner. En kampagne kan være enten Aktiv eller Kladde. Kampagner mærket som Kladde vil ikke blive anvendt til udsendelser.
Oprettelse af en ny kampagne
Du kan oprette en ny kampagne ved at:
Klikke på Opret ny kampagne.
Give kampagnen et navn under Kampagne navn samt vælge hvilken kampagne den skal baseres på (så du ikke skal starte fra bunden med en helt ny kampagne)
Angive de ønskede indstillinger og regler (beskrevet nedenfor).
Klikke på Gem.
Redigering af en kampagne
For at redigere en eksisterende kampagne:
Klik på kampagnens navn for at åbne den.
Foretag dine ændringer i kampagnens indstillinger.
Klik på Gem for at anvende ændringerne.
Kampagneindstillinger
I en rykkerkampagne kan du nu redigere følgende:
Kampagne navn: Giv kampagnen et beskrivende navn for nem identifikation.
Dage forfald for opstart: Angiv, hvor mange dage efter fakturaens forfaldsdato rykkere skal starte.
Udsend kun påmindelser og rykkere på disse dage: Vælg specifikke ugedage, hvor rykkere må udsendes.
Hvordan skal automatiske påmindelser og rykkere opstartes?: Vælg mellem automatisk opstart eller kræve godkendelse før udsendelse.
Aktivering og deaktivering af kampagner
Du kan aktivere eller deaktivere en kampagne ved at:
Gå til kampagneoversigten.
Klikke på statusknappen ud for kampagnen for at skifte mellem Aktiv og Kladde.
Sletning af en kampagne
For at slette en kampagne:
Åbn kampagnen ved at klikke på dens navn.
Klik på Slet nederst på siden.
Bekræft sletningen i pop-up vinduet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange trin kan jeg have i en kampagne?
Du kan maksimalt have 15 trin i en kampagne. Det betyder, at du kan opsætte op til 15 forskellige påmindelser eller rykkere med specifikke intervaller imellem.
Kan jeg sende rykkere på specifikke dage?
Ja, under kampagneindstillingerne kan du vælge de dage, hvor påmindelser og rykkere skal udsendes.
Hvordan ændrer jeg sproget for en kampagne?
Sproget for kommunikationen afhænger af kundens land og de skabeloner, du har opsat. Du kan tilpasse dette under Regler for kampagnestart i kampagnen.